Forside

NYHEDER

Første jagt

North Greenland Hunting har i slutningen af september gennemført den første jagt på moskusokse.

Jægeren-med-sit-trofæ-2

 

Jagten var en testjagt, for at afprøve vores valg af jagtområde, guide, metode og lejrplads.

På jagtens førstedag benyttede vi en gummibåd til at komme op for enden af søen Orpissuup Tasia. Vi gik op i flere af dalen der går ned mod søbredden. Alle steder var der masser af spor efter moskus, men vi havde ikke held til at finde dyrene. Først på aftenen vendte vi tilbage til, fik os noget at spise og snakkede om hvordan vi skulle gribe næste dags jagt an. Vi besluttede at vi ville prøve i området syd for vandfaldet.

På jagtens anden dag forlod vi lejren tidligt om morgenen og gik op til det sted, hvor vi dagen forinden havde efterladt gummibåden. Vi krydsede floden i gummibåden, og begyndte at bevæge os op af fjeldet. Efter ca. en halv times gang, fik jagtguiden øje på nogle friske spor. Vi fulgte sporene i en times tid inden vi fik øje på ham. En stor tyr. Han stod på den modsatte side af en dal, ca. 400 meter fra hvor vi stod.

Guiden tog hurtigt en beslutning om at den bedste mulighed var at gå lige på, tværs over dalen. Han instruerede vores norske jæger i at hun bare skulle gå direkte mod dyret og at hun skulle undlade at dukke sig undervejs.

Jæger og guide gik frem mod dyret, og da de var halvvejs over dalen fik tyren øje på dem og vendte front imod dem. Guiden gjorde tegn til jægeren at de skulle lægge sig ned, tage ladegreb og finde anlæg. Moskusoksen blev ved med at holde front imod dem, men efter ca. 5 min. tog den nogle skridt og blottede derved sin ene side. Det første skud faldt med dem samme og dyret havde blottet sig. Det var tydeligvis en træffer, men tyren fortsatte med at gå på langs af dalen. Guiden valgte derfor at jægeren skulle skyde igen, og denne gang lagde dyret sig.

Da vi kom frem til dyret kunne vi se at det var en flot tyr på ca. 3-4 år med et flot trofæ. Den var skudt rigtig flot, begge skud sad på bladet.

Orpissooq-2

Vi havde valgt at trofæet skulle fjernes med cape til hovedmontering. Jægeren havde valgt at hun selv ville bære trofæet ud. Efter hjemkomsten har vi vejet trofæet til 39 kg.

Dette var den første jagt i North Greenland Huntings historie og det første trofæ nedlagt. Vi glæder os til at kunne tilbyde denne oplevelse til mange flere i jagtsæsonen 2015

Se under trofæjagter for vores udbud af jagter til næste sæson.